Sundheds- og Kirkeministeriets whistleblowerordning
Ministeriets whistleblowerordning omfatter Sundheds- og Kirkeministeriets departement.
Whistleblowerordningen er etableret i henhold til lov om beskyttelse af whistleblowere (whistleblowerloven), der implementerer EU’s whistleblowerdirektiv i dansk ret.
Whistleblowerordningen er et supplement til den direkte og daglige kommunikation på arbejdspladsen om fejl og utilfredsstillende forhold mv. Ordningen er desuden et supplement til eksisterende muligheder for fx at rette henvendelse til nærmeste leder, HR eller tillidsrepræsentanterne.
Hvem kan indberette til Sundheds- og Kirkeministeriets whistleblowerordning?
Sundheds- og Kirkeministeriets whistleblowerordning kan benyttes af:
- Arbejdstagere i Sundheds- og Kirkeministeriets departement.
- Personer, der foretager indberetning eller offentliggørelse af oplysninger, som vedkommende har fået i et arbejdsmæssigt forhold, som siden er ophørt (tidligere arbejdstagere).
- Personer, hvis arbejdsmæssige forhold endnu ikke er påbegyndt, der indberetter oplysninger om overtrædelser, som vedkommende har fået i løbet af ansættelsesprocessen eller andre før kontraktuelle forhandlinger.
- Lønnede og ulønnede praktikanter.
- Personer, som arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører og leverandører.
Hvad kan der indberettes om?
Du kan indgive indberetning til whistleblowerordningen om:
- Overtrædelser af EU-retten, som er omfattet af whistleblowerdirektivets anvendelsesområde, læs mere herom i [link til] Whistleblowerpolitik for Sundheds- og Kirkeministeriets departement.
- Alvorlige lovovertrædelser.
- Øvrige alvorlige forhold.
En nærmere beskrivelse af de forhold, der kan indberettes om, fremgår af afsnit 3 i Sundheds- og Kirkeministeriets whistleblowerpolitik.
Der må ikke bevidst indberettes urigtige eller vildledende oplysninger gennem whistleblowerordningen. Oplysninger, der er indgivet i ond tro, vil efter omstændighederne kunne få negative ansættelsesretlige reaktioner eller medføre kontraktretlige konsekvenser for den person, der har indgivet oplysningerne. Der vil også i visse kvalificerede tilfælde kunne være grundlag for politianmeldelse, fx hvis en person indgiver urigtige oplysninger med forsæt til, at en uskyldig bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsforfølgelse.
Hvilke rettigheder har whistlebloweren og den berørte person?
Som whistleblower er man omfattet af whistleblowerlovens beskyttelse, herunder beskyttelse mod repressalier. Den persongruppe, der kan benytte Indenrigs- og Sundhedsministeriets whistleblowerordning, er omfattet af beskyttelsen.
Arbejdspladsen skal endvidere sikre fortrolighed om den berørte persons identitet samt sikre, at den berørte person har adgang til et effektivt forsvar, herunder ved at registrere indberetninger.
En nærmere beskrivelse af de nævnte rettigheder fremgår af Whistleblowerpolitik for Sundheds- og Kirkeministeriet.
Hvordan foretages indberetning?
Indberetninger til Sundheds- og Kirkeministeriets whistleblowerordning skal ske skriftligt via Statens Whistleblowersystem, eller på webadressen https://ism.sit-wb.dk . Evt. efterfølgende kommunikation med whistlebloweren foregår ligeledes i Statens Whistleblowersystem.
Der kan ikke foretages mundtlig indberetning til Sundheds- og Kirkeministeriets whistleblowerordning.
Anonyme indberetninger
Det er muligt at indberette anonymt.
Undersøgelser på baggrund af anonyme henvendelser kan dog give anledning til vanskeligheder i praksis, ligesom myndigheder ikke i sig selv må lægge vægt på anonyme oplysninger som led i en indgribende afgørelse fx over for en af myndighedens ansatte. Det kan indebære, at en indberetning om ulovligheder mv. i en myndighed må henlægges, uden at det er muligt at undersøge sagen til bunds.
Sagsbehandling og kommunikation
Indberetninger til whistleblowerordningen behandles af Sundheds- og Kirkeministeriets uafhængige whistleblowerenhed. Uafhængigheden betyder, at whistleblowerenheden ikke kan modtage instruktion om, hvordan enheden skal håndtere og følge op på konkrete indberetninger samt at enhedens indstillinger om evt. reaktioner forelægges direkte for departementschefen.
Sagsbehandlerne i whistleblowerenheden er underlagt en særlig tavshedspligt med hensyn til oplysninger, der indgår i indberetningen. Denne tavshedspligt udstrækkes til også at gælde for personer, som whistleblowerenheden inddrager i undersøgelsen af indberetningen. Sagsbehandlerne skal desuden sørge for, at forvaltningslovens regler og ulovbestemte principper om habilitet overholdes ved behandlingen af de enkelte indberetninger.
Den nationale whistleblowerordning
Den Nationale Whistleblowerordning i regi af Datatilsynet kan tilgås på adressen https://whistleblower.dk.
Whistleblowere, som er omfattet af ministeriets ordning, kan frit vælge mellem at indberette under Sundheds- og Kirkeministeriets ordning eller Den Nationale Whistleblowerordning. Sundheds- og Kirkeministeriet opfordrer dog whistleblowere til at indberette via ministeriets ordning i tilfælde, hvor overtrædelserne må forventes at kunne imødegås effektivt internt.